Archive for May, 2006

Lab Land – Case til juni-modul af kurset “Professionel formidling”

May 3, 2006

Som led i Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtidige landdistriktspolitik, oprettes Lab Land – et laboratorium for nytænkende initiativer i landdistrikterne. – Lab Land skal formidle de aktiviteter, som er noget helt særligt, og yde hjælp til selvhjælp til nytænkende idéer og realisering af idéerne. - Lab Land skal ligeledes være med til at "brande" området udadtil. - Kommunen er tovholder, men ejerskabet skal være bredt.

Pressestrategi – den kreative klasse til Vestjylland

May 3, 2006

For at realisere en strategi om at tiltrække 50 studerende fra højere læreanstalter til Ringkøbing-Skjern kommune hvert eneste semester, skal budskabet ud flere steder: Lokalt skal budskabet først og fremmest ud til de virksomheder og organisationer som skal modtage de 50 studerende.

Det skal ske lokalt til områdets lokale medier, dvs. Ringkøbing Amts Dagblad, Skjern Dagblad, Jyske Vestkysten og Herning Folkeblad.  Budskabet må gerne nævnes i flere medier for at trænge igennem informationsstrømmen over for målgruppen. Derfor skal budskabet også gøres interessant for TV-midtvest og DR Radio midt og vest.

En anden målgruppe er universiteter etc. i Aalborg, Århus, Odense, København, Esbjerg m.fl. I særdeleshed de studerende, men også studievejledere, undervisere m.fl. For at nå de studerende via pressen, formidles budskabet til Nordjyske medier, Århus Stiftstidende, Fyns Stiftstidende, Jyske Vestkysten og JP Hovedstaden. Hertil kommer de æterbårne medier.

Budskabet i universitetsbyerne skal lægge vægt på det spektakulære i et praktikforløb for mange lokale studerende, hvoraf nogle vil bo sammen med studerende fra andre universiteter og studieretninger. 

Generelt skal interessenterne – de vestjyske virksomheder og storbyernes universiteter - engageres i idéen og udviklingen af praktikforløbet, så de over for både de studerende og pressen giver udtryk for, hvor udfordrende og lærerigt et praktikforløb i Vestjylland vil være.

Pressen og evt. medieselskaber skal også inddrages strategisk. Medierne elsker føljetoner. Det gør livet nemt for den dovne journalist, der elsker nemme løsninger og hader udfordringer, og det gør produktionen billig, hvilket den økonomiansvarlige vil elske. Derfor lægges der op til, at flere medier laver en docu-soap over de første praktikforløb – F.eks. ”Fra østers til Vestas” om de to overklassepiger fra Søllerød, som troede at Lem var stedet for de frække piger, men de blev klogere – først var de skuffede, men senere fandt de ud af at elske de jævne og reelle vestjyder.