Bølgen er ved at vende i Ringkøbing. Skattemedarbejderes tvangsforflytning til Ringkøbing gav en bølge af negativ omtale i pressen af næsten tsunamistyrke. Nu har tsunamien trukket sig væk og er blevet afløst af genopbyggende historier. Bl.a. at det nye skattebetalingscenter i Ringkøbing oplever en massiv søgning, samt andre positive historier, senest i Jyllands-Posten den 19. august, hvor en forening for tilflyttere blev omtalt positivt.

Nu vil lokalområdet ride på den positive bølge. Erhvervslivet skal overbevises om, at det nytter at gå sammen og synliggøre området. F.eks. en samlet flersiders annonce, der viser de op til 600 ledige job i den ny Ringkøbing-Skjern kommune. Det er altså ikke blot muligt at få et godt job i området. Ægtefæller har også gode chancer.

Bølgen er ved at vende i Ringkøbing. Skattemedarbejderes tvangsforflytning til Ringkøbing gav en bølge af negativ omtale i pressen af næsten tsunamistyrke. Nu har tsunamien trukket sig væk og er blevet afløst af genopbyggende historier. Bl.a. at det nye skattebetalingscenter i Ringkøbing oplever en massiv søgning, samt andre positive historier, senest i Jyllands-Posten den 19. august, hvor en forening for tilflyttere blev omtalt positivt.

Nu vil lokalområdet ride på den positive bølge. Erhvervslivet skal overbevises om, at det nytter at gå sammen og synliggøre området. F.eks. en samlet flersiders annonce, der viser de op til 600 ledige job i den ny Ringkøbing-Skjern kommune. Det er altså ikke blot muligt at få et godt job i området. Ægtefælles har også gode chancer.

Som led i Ringkøbing-Skjern Kommunes fremtidige landdistriktspolitik, oprettes Lab Land – et laboratorium for nytænkende initiativer i landdistrikterne. – Lab Land skal formidle de aktiviteter, som er noget helt særligt, og yde hjælp til selvhjælp til nytænkende idéer og realisering af idéerne. - Lab Land skal ligeledes være med til at "brande" området udadtil. - Kommunen er tovholder, men ejerskabet skal være bredt.

For at realisere en strategi om at tiltrække 50 studerende fra højere læreanstalter til Ringkøbing-Skjern kommune hvert eneste semester, skal budskabet ud flere steder: Lokalt skal budskabet først og fremmest ud til de virksomheder og organisationer som skal modtage de 50 studerende.

Det skal ske lokalt til områdets lokale medier, dvs. Ringkøbing Amts Dagblad, Skjern Dagblad, Jyske Vestkysten og Herning Folkeblad.  Budskabet må gerne nævnes i flere medier for at trænge igennem informationsstrømmen over for målgruppen. Derfor skal budskabet også gøres interessant for TV-midtvest og DR Radio midt og vest.

En anden målgruppe er universiteter etc. i Aalborg, Århus, Odense, København, Esbjerg m.fl. I særdeleshed de studerende, men også studievejledere, undervisere m.fl. For at nå de studerende via pressen, formidles budskabet til Nordjyske medier, Århus Stiftstidende, Fyns Stiftstidende, Jyske Vestkysten og JP Hovedstaden. Hertil kommer de æterbårne medier.

Budskabet i universitetsbyerne skal lægge vægt på det spektakulære i et praktikforløb for mange lokale studerende, hvoraf nogle vil bo sammen med studerende fra andre universiteter og studieretninger. 

Generelt skal interessenterne – de vestjyske virksomheder og storbyernes universiteter - engageres i idéen og udviklingen af praktikforløbet, så de over for både de studerende og pressen giver udtryk for, hvor udfordrende og lærerigt et praktikforløb i Vestjylland vil være.

Pressen og evt. medieselskaber skal også inddrages strategisk. Medierne elsker føljetoner. Det gør livet nemt for den dovne journalist, der elsker nemme løsninger og hader udfordringer, og det gør produktionen billig, hvilket den økonomiansvarlige vil elske. Derfor lægges der op til, at flere medier laver en docu-soap over de første praktikforløb – F.eks. ”Fra østers til Vestas” om de to overklassepiger fra Søllerød, som troede at Lem var stedet for de frække piger, men de blev klogere – først var de skuffede, men senere fandt de ud af at elske de jævne og reelle vestjyder.

Hvordan skal en yder-kommune bestående af småbyer tiltrække den kreative klasse af cafe-latte drikkere?

”Vi skal tiltrække præcis det lille mindretal fra den kreative klasse, der ikke lever for cafe-livet, især de unge børnefamilier som hellere vil have ro på tilværelsen i en mindre by eller landsby”.

”Vi skal netop ikke satse på den store gruppe af unge veluddannede, som for alt i verden VIL bo i storbyen og gå på cafe hver anden aften”. Det fortæller Peter Donslund, nystartet chef for Ekstern udvikling og erhverv i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”Vi ved godt, at vi er et yderområde, og at vi har brug for viden og uddannelse i bl.a. vores virksomheder, hvis vi skal klare os godt i fremtiden”, fortæller han.

Ringkøbing-Skjern Kommunes plan er at gå sammen med områdets erhvervsliv og  invitere op til 50 østdanske studerende hertil hvert semester, som så kommer i praktik i virksomhederne, bor i området, og lærer stedet godt at kende. Kommunen vil krydre de studerendes ophold med både store oplevelser og faglige udfordringer. Målet er på længere sigt at blive et godt ”brand” for den del af de unge veluddannede, der både vil have faglige udfordringer og balance mellem arbejde og familieliv.

De unge får brug for et sted at bo, og tanken er at satse på fleksibel indkvartering hos boligforeninger, højskoler, private og lignende.

Kommunen vil samtidig forsøge at tænke de kendte kommunale ydelser på nye måder. "Er der behov for at indrette børnepasningen på en helt anden måde end i dag, fordi borgere og erhvervsliv ønsker det, ja så må vi være åbne for nye løsninger”, slutter den ansvarlige for Ringkøbing-Skjern Kommunes udvikling.

Kontaktoplysninger: Peter Donslund, Ringkøbing-Skjern Kommune, tlf. xxx, e-mail yyy.

Når man har sagt kommunale kerneopgaver, har man også sagt børnepasning, ældrepleje og folkeskole. Og det bliver vigtige områder i de nye storkommuner.

Men en ny og anderledes opgave er på vej ind på mange rådhuse: Udvikling af kommunen, dens erhvervsliv og turisme, tiltrækning af den arbejdskraft som ikke i dag bor i Vestjylland, og branding af kommunen som et godt sted at bo og arbejde.

Kommuners udvikling er en opgave, som kommunerne selv kan vælge til eller fra. I Ringkøbing-Skjern Kommune vælger de til og satser stort:

”Når vi er 5 små kommuner der slår os sammen til én stor, så skal vi også selv begynde at tage ansvar for udviklingen”, fortæller kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard. ”Vi skal have op mod 10 personer på rådhuset, som udelukkende skal arbejde for kommunens udvikling, hjælpe virksomheder igennem den kommunale administration og sætte initiativer i gang i samarbejde med blandt andet vores erhvervs- og turistråd”.

KONTAKT: Kommunaldirektør Niels Erik Kjærgaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, Tlf. xyx, e-mail: yxy.

Strategien udarbejdes sammen med relevante partnere, herunder især turistrådet under Ringkøbing Fjord Samarbejdet.

Strategien udarbejdes i tæt samordning med erhvervsrådet under Ringkøbing Fjord Samarbejdet. Formentlig i løbet af 2006.

Branding af Ringkøbing-Skjern Kommune skal bygge på det vi gør, og på – nyskabende – initiativer vi tager. Vi skal være kendte for

Bosætningsstrategien vil i høj grad fokusere på at tiltrække den arbejdskraft, som området har behov for – typisk

• personer med uddannelser, som ikke tilbydes i kommunen eller nærområdet
• personer med uddannelser som tilbydes i området, men hvor efterspørgslen efter denne type arbejdskraft er større end udbuddet – i vores område bl.a. faglærte smede